Holder jeres hjemmeskole ferie?
Vi har stadig ferie i hjemmeskolen, både fordi vores online skole holder 2 ugers vinterferie, og fordi det er dejligt.
Men, ferie betyder ikke læringsfri, for i vores verden er der ingen dage hvor man ikke lærer noget, det betyder bare at vi har feriestrukturer i stedet for hverdagsstrukturer og rutiner, men vi unschooler stadig hver dag. I dag var vi på biblioteket, som vi plejer når det ikke er ferie, og her spillede vi et sjovt ordspil hvor vi skulle trække ord og dele dem op i sjove kategorier. "Ord der får en til at fnise" - det er da en fed kategori!
Vi besluttede at motivationen for læring var usædvanlig høj i dag, og derfor har vi både lavet brøker og udregning af omkreds i matematik, vi har lavet engelsk, læst i dansk og lidt senere skal vi se på verdenskort og dykke lidt ned i geografien. I aften skal vi se en god film (det er der også læring i = tale om budskaber, karakterer, karakterenes udvikling, virkemidler i film, lyd, perspektivering, hvis man selv måtte bestemme slutning, hvad skulle den så slutte med i stedet og hvorfor - altsammen ting vi også snakker om i mine dansktimer med de elever jeg er heldige at have). Mine børn ved bare ikke at de er "i skole" når vi ser film også, de er bare vant til at tale om de her ting, både når vi læser bøger og ser film.
Hvad er unschooling?
Der er mange der tror at unschooling (læs mere uddybende her)betyder "ikke lære noget", eller at "barnet selv skal bestemme over sin læring", det er der i hvert fald mange i mine indbakker der tror, lad mig derfor nuancere unschooling lidt:
Unschooling betyder ikke, at børn ikke lærer – det betyder, at læring ikke styres af en fast pensumplan eller traditionel skoleform.
Unschooling er en del af hjemmeskolebevægelsen og bygger på idéen om, at børn er naturligt nysgerrige og lærer bedst gennem virkelige oplevelser, relationer og egne interesser. I stedet for at følge en fast læseplan tager man udgangspunkt i barnets spørgsmål, projekter og hverdagsliv.
Det kan fx være:
At lære matematik gennem indkøb, budget og byggeri. At lære dansk gennem bøger, samtaler eller, som nævnt, film og bøger. At lære naturfag gennem eksperimenter og ture i naturen. At tage i børnepraktikker, sådan som vi gør i vores hjemmeskole.
Min rolle som hjemmeskolemor er ikke at “lade stå til”, men at være opmærksomm, støtte, stille spørgsmål, skabe og få øje på muligheder og hjælpe mine børn med at fordybe sig. Og så "oversætter" jeg vores unschooling til skolens traditionelle fagforståelse når vi har tilsyn, så vores tilsynsførende også kan følge med i hvordan vi arbejder med læring og udvikler os fagligt.
Men svigter man så sit barn uddannelsesmæssigt?
Det afhænger ikke af formen – men af kvaliteten. Der findes både stærke og svage versioner af både skolegang og hjemmeskole.
Unschooling kræver engagerede voksne, tid, refleksion, viden om læring, og i DK er der krav om at undervisningen står mål med folkeskolens niveau = at mine børn får de samme muligheder som folkeskolens børn, når de er færdige med det der svarer til 9. klasse. Det er jeg helt sikker på at de kommer til.
For nogle børn kan unschooling være en tryg og motiverende måde at lære på. Det er det for mine, de trives ekstremt godt i denne læringsramme og er begge enormt motiverede for at lære på denne måde. For andre vil en mere struktureret ramme fungere bedre.
Jeg synes det giver mening at se på om ens barn trives? Om ens barn udvikler sig fagligt? Om ens barn udvikler sig socialt og personligt? Jeg kan hakke "ja" af ved alle, det kunne jeg ikke i den traditionelle skole hvor mine børn lukkede ned for de fleste af de kategorier. Det betyder ikke at skolen er skidt for alle. Det betyder heller ikke at jeg er imod skolen. Det betyder bare at jeg tror på at vores mange forskellige børn lærer og trives på mange forskellige måder og i forskellige rammer, og det tror jeg godt vi som samfund kan tåle at blive lidt bedre til at forstå og anerkende.
