Unschooling: Læring, der vokser ud fra nysgerrighed
Hjemmeskole ser i dag meget anderledes ud end for bare få år siden. Hvor det tidligere primært var et ideologisk valg, ser vi nu flere forældre, der vælger alternative skoleformer for at skabe trivsel, motivation og læring, når den traditionelle skole ikke passer til deres børn. For os har unschooling været nøglen til netop det.
Hvad er unschooling?
Unschooling er en form for hjemmeundervisning, hvor læring ikke følger et fast skema eller pensum, men udspringer af barnets egne interesser og nysgerrighed. Grundtanken er, at børn lærer bedst, når det giver mening for dem og knyttes til deres hverdag – ikke kun gennem timer og lektier, men gennem livet som helhed.
I praksis kan læring opstå på alle mulige måder: matematik gennem indkøb og budgettering, sprog via samtaler og læsning, naturfag gennem oplevelser i naturen, kreativitet gennem digitale projekter og samfundsforståelse gennem dialog om verden omkring os. Tests og faste læseplaner erstattes af opmærksomhed på barnets udvikling, behov og motivation.
Baggrund og principper
John Holt, som ofte kaldes unschoolings fader, pegede på, at standardiserede skolesystemer kan hæmme børns naturlige lærelyst. Holt fremhævede, at børn lærer bedst, når de er motiverede, engagerede og har frihed til at udforske deres interesser.
De centrale principper i unschooling inkluderer:
Motivation frem for tvang: Børn lærer bedst, når de selv ønsker det.
Individuel læring: Alle børn lærer i forskelligt tempo, og undervisning tilpasses deres behov.
Læring gennem livet: Ikke kun i timer – men gennem dagligdags oplevelser og projekter.
Relation og trivsel: Forholdet mellem barn og voksen er centralt; trivsel fremmer læring.
Du kan læse mere detaljeret hvordan vi arbejder med unschooling lige her.
Fordele ved unschooling
Øget motivation og nysgerrighed: Børn lærer, fordi det interesserer dem, ikke fordi de skal.
Fleksibilitet: Læring kan tilpasses tempo, interesser og behov – især nyttigt for neurodivergente børn eller børn med særlige behov.
Bred læring: Matematik, sprog, kreativitet og samfundsforståelse kan integreres i én sammenhængende hverdag.
Styrket selvstændighed: Børn lærer at tage ansvar for deres egen læring og finde information selv.
Udfordringer
Forældreengagement: Unschooling kræver tid for at sikre, at barnet får bred læring.
Faglig bredde: Det kan være nødvendigt at sikre, at barnet også kommer omkring områder, de måske ikke selv opsøger.
Tilsyn: Forældre skal kunne dokumentere og reflektere over læring, så barnet stadig lever op til krav fra myndighederne, læs hvilken lovgivning der er gældende for hjemmeskoler lige her.
Jeg har læst artikler der forsøger at underminere forståelsen af hvad unschooling er ved at påstå at “unschooling er at så ser man nyheder med barnet, og så siger man at man havde haft samfundsfag”. Det er en nedladende og forsimplet måde at beskrive unschooling på, en regulær misforståelse – unschooling handler ikke om at pege på læring og kalde det fag, men om at skabe meningsfuld læring ud fra barnets interesser og nysgerrighed.
Et konkret eksempel på unschooling i praksis
Et eksempel fra vores hverdag:
Min datter er fascineret af nyheder og politik. I stedet for blot at se et indslag og sige: “Det var samfundsfag,” tager vi det som udgangspunkt for dialog og udforskning. Vi taler om, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvilke konsekvenser det har for forskellige mennesker. Vi inddrager matematik, når vi regner på statistikker eller budgetter i artiklerne. Vi arbejder med sprog, når vi skriver vores egne små artikler eller diskuterer ord og begreber. Vi kan trække naturfag ind, hvis det handler om miljø, energi eller klima. Vi ser om vi kan komme i praktik i alt hvad vi arbejder med i skolen, hvilket eksempelvis har resulteret i at vores hjemmeskole fik en hel dags praktik på Christiansborg sammen med
Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet hvor min datter lavede sit eget udkast til finansloven og fordeling af pengene og kom ind i kernen af dansk politik.
På den måde bliver nyhederne ikke bare “samfundsfag”, men et udgangspunkt for tværfaglig, aktiv læring, hvor barnet selv stiller spørgsmål, undersøger svar og skaber mening med stoffet. Det er netop hjertet i unschooling: læring som en levende, meningsfuld proces, der forbinder teori med praksis og barnets egen nysgerrighed.
Hvorfor det fungerer for os?
Jeg har oplevet, at mine børn trives og blomstrer, når læring foregår interessebaseret. Deres nysgerrighed driver dem frem, og de lærer langt mere, end de ville i en standardiseret skolestruktur, hvor de endte i mistrivsel og langvarigt ufrivilligt skolefravær. Unschooling og hjemmeskole giver både faglig fremgang og trivsel – og for mig som mor er det en glæde at se dem engagere sig i læring på deres egne præmisser.
Unschooling er ikke en universalløsning – men for børn, der har brug for fleksibilitet, interessebaseret læring og motivation, kan det åbne dørene til en verden, hvor læring virkelig giver mening.
